nanoq Nanoq
GrønlandskDanskEnglish
  • Borger
  • Inatsisartut

Videregående uddannelser

De videregående uddannelser er en betegnelse for de uddannelser, man kan søge efter en studieforberedende uddannelse, altså efter GU, HHX, HTX eller lignende. De videregående uddannelser opdeles i kortere videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser.

Kortere videregående uddannelser (KVU)

Uddannelserne varer 2-3 år. I Grønland har vi nogle få kortere videregående uddannelser bl.a. akademimerkonom, IT-administrator og procestekniker. Uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktikophold. I Danmark findes der mange kortere videregående uddannelser. Dem kan du læse om på www.ug.dk.

Mellemlange videregående uddannelser (MVU)

Uddannelserne varer 3-4½ år og ofte er rettet mod bestemte erhverv eller jobfunktioner. Flere har et praktikforløb på ½-1½ år, og koblingen mellem teori og praksis er væsentlig for mange af uddannelserne. Eksempler på mellemlange videregående uddannelser, man kan tage i Grønland, er journalist-, lærer-, socialpædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. I Danmark findes der flere mellemlange videregående uddannelser. Du læse om uddannelserne på www.ug.dk.

Lange videregående uddannelser (LVU)

En lang videregående uddannelse varer normalt 5 år og er delt op i en 3-årig bachelorgrad og en 2-årig kandidatgrad. Et fællestræk er, at de hovedsageligt er teoretiske og går videnskabeligt og analytisk til værks. Uddannelserne giver på én gang stor faglig bredde og en dyb specialiseret indsigt.

Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, kan du læse administration, sprog, litteratur og medie, kultur og samfundshistorie samt teologi.

I Danmark findes der mange andre lange videregående uddannelser, som du kan læse om på www.ug.dk.


Til top

Sidst opdateret : 26.01.2009

Namminersorlutik Oqartussat, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl