Mellem det grønlandske landsstyre og den danske regering blev der den 2. juni 1999 truffet aftale om gennemførelse af et sektorprogram for en ekstraordinær renovering af bygningsmassen i årene 2000-2003. Målsætningen for sektorprogrammet var, at fokus ved den ekstraordinære renoveringsindsats skulle rettes mod miljø- og energimæssige forhold til gavn ikke blot for nærmiljøet, men også for det arktiske og globale miljø. Indsatsen blev rettet mod flere områder, blandt hvilke var ”Overordnede rammebetingelser”, herunder en ajourføring af bygningsreglementet.
Bygningsreglementet gælder for beboelsesbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri samt garager, udhuse og andet sekundært byggeri, der opføres i tilknytning til beboelses- og erhvervsbyggeri.
Reglementet finder anvendelse ved
– opførelse af ny bebyggelse,
– tilbygning til bebyggelse,
– ombygning og andre forandringer, som er væsentlige i forhold til reglementets bestemmelser,
– ændringer i anvendelsen, som er væsentlige i forhold til reglementets bestemmelser og
– nedrivning af bebyggelse
Læs Bygningsreglement 2006 her
Namminersorlutik Oqartussat, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl