Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Fangst og Jagt
Aalisartut Aqq. 47
Postboks 680
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
Telefax: (+299) 34 63 55
E-mail: apnn@nanoq.gl
Almene opgaver
Fangstrådet er nedsat i henhold til Landstingslov om fangst og jagt. Efter § 11 har Naalakkersuisut pligt til at høre Fangstrådet i sager vedrørende konkrete emner inden for lovens område. Fangstrådet udfærdiger en forretningsorden, der skal godkendes af Naalakkersuisut.
Fangstrådet er et rådgivende organ, hvor problematikker og udvikling omkring fangst og jagt samt forvaltningen af de levende ressourcer diskuteres. Rådet kan således selvstændigt behandle sager, der vedrører tiltag indenfor fangst og jagt for at afgive udtalelse til Naalakkersuisut herom. Rådets formand kan på rådets vegne komme med offentlige udtalelser herom i henhold til forretningsordenen for Fangstrådet.
Sammensætningen af Fangstrådet giver rådet en ekspertise omkring udvikling og forvaltning af Grønlands levende ressourcer. Rådet kan stille denne ekspertise til rådighed i de sammenhænge, hvor fangst, jagt og forvaltning af levende ressourcer diskuteres. Fangstrådet kan nedsætte underudvalg til varetagelse af konkrete veldefinerede opgaver.
Sammensætning
Fangstrådet er sammensat af repræsentanter fra følgende interesse- organisationer og myndigheder: Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland (KNAPK) med 2 repræsentanter, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL), De Grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA), Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø (NNPAN) samt Sammenslutningen af fritidsjægere og -fiskere (TPAK). Derudover er der et antal faste tilforordnede fra forskellige interesseorganisationer og myndigheder, ligesom rådet kan tilforordne personer eller myndigheder, som har særlig viden om emner, som fangstrådet skal behandle.
Udtalelser indenfor fangst og jagt
Det er fastlagt med § 11, stk. 2. i Landstingslov om fangst og jagt, at Naalakkersuisut har pligt til at høre Fangstrådet i sager vedrørende §§ 3 og 7.
Udvikling af fangererhvervet
Fangstrådet kan komme med forslag og oplæg omkring mulighederne for udvikling indenfor fangererhvervet. Rådet tager udgangspunkt i en optimering af økonomiske, sociale og kulturelle forhold indenfor erhvervet med udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer ved Grønland. Det er rådets opgave, at tilse, at udviklingen tilgodeser så mange personer og grupper så muligt - både lokalt, regionalt og nationalt.
Fangstrådet kan gennem indsamling og bearbejdning af oplysninger følge den økonomiske udvikling indenfor fangst, jagt og forvaltningen af levende ressourcer. Rådet kan selv udføre dette arbejde eller indstille at arbejder bliver iværksat. Fangstrådet kan endvidere komme med forslag til uddannelsesvirksomhed i forbindelse med fangst.
Namminersorlutik Oqartussat, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl