nanoq Nanoq
GrønlandskDanskEnglish
  • Inatsisartut

Kompetenceudvikling

Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhversuddannelser varetager de overordnede økonomiske, administrative og planlæggende funktioner inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Brancheskolerne varetager den branchefaglige undervisning. Brancheskolen ledes af en forstander, og der er i forbindelse med skolerne nedsat et brancheudvalg, der har til opgave at påse, at uddannelsernes faglige niveau er tilfredsstillende. Brancheudvalget er den øverste faglige instans inden for området.

De lokale erhvervsskoler forestår vejledning af eleverne og kontakt til praktikstederne. Enkelte lokalskoler (regionsskoler) varetager desuden den indledende undervisning af eleverne på de erhvervsmæssige grunduddannelser inden for handel & kontor og bygge & anlæg.

Den lokale erhvervsskole ledes af en erhvervsuddannelsesleder. Der er i forbindelse med skolen nedsat et lokalt Erhvervsuddannelsesudvalg, hvis arbejde blandt andet består i at påse, at uddannelserne gennemføres i henhold til bestemmelserne, at optage elever, tilvejebringe praktikpladser samt at tilpasse antallet af uddannelsessøgende til lokalsamfundet.

De erhvervsmæssige grunduddannelser omfatter uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet, jern- og metalområdet, handels- og kontorområdet, levnedsmiddelområdet, social- og sundhedsområdet, de grafiske grunduddannelser, serviceområdet samt de eltekniske grunduddannelser. Uddannelserne har varierende længde afhængig af uddannelsen.


Til top

Sidst opdateret : 17.11.2008

Grønlands Selvstyre, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl