nanoq Nanoq
GrønlandskDanskEnglish
  • Borger
  • Inatsisartut

Landbrugsrådet

Kontakt

Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug (SFFL)
Aalisartut Aqq. 47
Postboks 680
3900 Nuuk

Telefon: (+ 299) 34 50 00
Telefax: (+ 299) 34 63 55
E-mail: apnn@nanoq.gl

 


Landbrugsrådet
c/o Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Box 680
3900 Nuuk


Landbrugsrådet er rådgivende organ for Landsstyret i spørgsmål knyttet til landbrug. Landbrugsrådet består af repræsentanter for landbrugserhvervet.


Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver, der uddelegeres af Landsstyret og kan afgive udtalelser til Landsstyret om nye tiltag indenfor reguleringen af landbrug i Grønland. Derudover kan Rådet  tage spørgsmål op vedrørende landbrug, der ikke forudsætter en videre behandling i Landsstyret.


Landbrugsrådet kan på eget initiativ opfordre Landsstyret til at komme med forslag til nye tiltag eller ændringer af den eksisterende lovgivning omkring landbruget.


Landbrugsrådet fungerer derudover som ledelse for Konsulenttjenesten for Landbrug, Forsøgsstationen Upernaviarsuk samt Fåreholderskolen i Upernaviarsuk i driftsmæssige anliggender.


Landbrugsrådet er sammensat som følger: SPS (Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiisut, De samvirkende Fåreholderforeninger) med to repræsentanter, Konsulenttjenesten for Landbrug, Nanortalik Kommune, Qaqortoq Kommune, Narsaq Kommune, Neqi A/S, Fødevareministeriet og Landbrugets Forskningsinstitut på Island. Desuden udpeger Landsstyremedlemmet for Erhverv op til to medlem-mer med indgående kendskab til landbrugserhvervet i Grønland.


Faste tilforordnede af Landbrugsrådet er følgende interessegrupper og myndigheder: Fåreavlens Administrationskontor, Konsulenttjenesten for Landbrug, Fåreholderskolen, Grønlands Naturinsti-tut, Sekretariatets Erhvervsafdeling samt Direktoratet for Miljø og Natur.


Formanden i Landbrugsrådet udpeges efter indstilling fra Landbrugsrådet og Landsstyremedlemmet for Erhverv. Rådets sekretariatsbetjening varetages af et fællessekretariat bestående af Sekretariatets Erhvervsafdeling og Konsulenttjenesten for Landbrug. Der er nedsat et forretningsudvalg bestående af formand, næstformand samt tre medlemmer af Landbrugsrådet.


Landbrugsrådet afgiver årligt beretning til Landstyret om sit virke.

 

Til top

Sidst opdateret : 27.05.2008

Webmaster : Anthon Møller

Namminersorlutik Oqartussat, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl