Arealtildeling

Sådan søger du arealtildeling

Sådan behandles din ansøgning om arealtildeling

Sådan klager du over kommunens afgørelser om arealanvendelse

Arealforordningen

Du søger arealtildeling via www.nunagis.gl

Hvad kræver arealtildeling?
Før du tager et nyt areal i brug, skal du have tilladelse fra arealmyndigheden. Det gælder også, hvis du skal bruge arealet til andet end byggeri, foreksempel til parkering, have, bådoplæg, oplagsplads, hundehold osv.

Ændret anvendelse af et i forvejen tildelt areal kræver også tilladelse. Desuden kræver nedrivning og genopførelse af bygninger og anlæg tilladelse og herunder også genopførelse af bygninger efter brand. Se også nedenfor om overdragelse.

Hvem kan få en arealtildeling?
Alle personer, firmaer, selskaber. foreninger og lignende er berettiget til at ansøge om en arealtildeling. Det gælder også personer, som ikke har dansk statsborgerskab, og selskaber m.v., som ikke er registrerede i rigsfællesskabet.

En arealtildeling er personlig, det vil sige, at den gives til en fysisk person eller juridisk person. Overdragelse af brugsretten skal derfor tiltrædes af arealmyndigheden. Det gælder foreksempel ved salg af en ejendom, som jo i sagens natur ligger på et areal. Dette er normalt en formsag, hvis den nye ejer vil fortsætte den hidtidige lovlige anvendelse af  arealet.

Hvem kan give tilladelse?
Kommunalbestyrelsen er arealmyndighed indenfor by- og bygdezone, mens Landsstyret er arealmyndighed udenfor by- og bygdezonen, dvs. i det åbne land. For områder omfattet af en godkendt frilandsplan kan Landsstyret dog have overdraget arealmyndigheden til kommunalbestyrelsen.

Hvordan udfyldes en ansøgning?
Ansøgning om arealtildeling skal altid indgives til kommunen. Det anbefales at udskrive og benytte standard arealansøgningsskemaet. Alternativt kan skemaet udleveres på teknisk forvaltning, som også er behjælpelig med at udfylde det.

Ansøgningen skal oplyse om størrelsen og beliggenheden af det ansøgte areal samt om den ønskede anvendelse af arealet, herunder om der skal opføres bygninger eller anlæg på arealet.

Desuden skal der på ansøgningen naturligvis anføres ansøgers navn, adresse og personnummer (hvis ansøger er en virksomhed angives i stedet S.E.nr., A.E.B.nr eller selskabsnr.). Flere fysiske personer eller juridiske personer kan udmærket ansøge i fællesskab.

Sammen med ansøgningen skal der afleveres et kortbilag, som viser arealets størrelse og beliggenhed. Hvis der skal bygges på arealet, skal der tillige vedlægges et dispositionsforslag (skitseprojekt) med plan og facader i målforhold 1:100.

Der kan være særlige krav til ansøgningens indhold, som fremgår af kommunens annoncering af det ledige areal eller af plangrundlaget.

Husk at datere og underskrive ansøgningen.

Sådan behandles din ansøgning om arealtildeling

Hvem skal behandle din ansøgning?
Hvis du har søgt om et areal i det åbne land, hvor Landsstyret er arealmyndighed, videresender kommunen din ansøgning til Landsstyret sammen med kommunens udtalelse om det ansøgte.

Hvis du har søgt om et areal i et område, hvor kommunen er arealmyndighed, bliver din ansøgning behandlet af kommunen. Indenfor by- og bygdezonen sker det i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens retningslinier for arealtildeling, herunder eventuelle bestemmelser om lodtrækning, hvis der er flere samtidige ansøgninger til arealet.

Hvornår har du krav på en arealtildeling?
Hvis din ansøgning er i overensstemmelse med et gældende fysisk plangrundlag kan kommunalbestyrelsen ikke afslå at meddele dig en arealtildeling som ansøgt. Kommunalbestyrelsen kan da kun modsætte sig din ansøgning ved at nedlægge et såkaldt §15-forbud, og det kræver, at kommunalbestyrelsen efterfølgende ændrer plangrundlaget indenfor 1 år.

Hvornår skal din ansøgning offentliggøres?
Hvis du har ansøgt i et område af byen, som ikke er omfattet af en lokalplan, eller i en bygd, som ikke er omfattet af en bygdeplan, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre din ansøgning med en frist på mindst 14 dage til at gøre indsigelse. Din ansøgning kan først behandles efter indsigelsesfristen, og kommunalbestyrelsen skal tage stilling til eventuelle indsigelser.

Hvornår skal der foretages nabohøring?
Hvis din ansøgning strider mod en bestemmelse i en lokalplan, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Hvis dispensationen har betydning for naboer eller andre omkringboende skal disse dog først høres med en frist på mindst 14 dage til at gøre indsigelse. Din ansøgning kan først behandles efter indsigelsesfristen, og kommunalbestyrelsen skal tage stilling til eventuelle indsigelser.

Hvornår kan kommunalbestyrelsen afslå din ansøgning?
Arealmyndigheden kan afslå din ansøgning, hvis den strider mod det gældende plangrundlag, herunder hvis der indkommer væsentlige indsigelser i forbindelse med en nabohøring. Arealmyndigheden kan desuden afslå din ansøgning, hvis der ikke foreligger en lokalplan eller en bygdeplan, og der kommer væsentlige indsigelser i forbindelse med offentliggørelse af ansøgningen. En indsigelse mod din ansøgning må ikke forveksles med en klage, som er noget andet. Indsigelser kan gøres, mens en sag behandles, hvorimod klager først kan fremføres, når en sag er behandles færdig - se også nedenfor.

Hvis arealmyndigheden ikke fuldt ud kan imødekomme din ansøgning, har du krav på at blive partshørt efter sagsbehandlingslovens bestemmelser herom.

Hvad stilles der krav om?
Hvis din ansøgning imødekommes, vil din arealtildeling altid blive givet på visse vilkår. Der skal således stilles krav om arealets anvendelse, udnyttelsesfristen, tilslutningspligt til eventuel byggemodning og betaling af byggemodningsudgifter. Der kan desuden stilles krav om færdsels- og adgangsforhold, ledningsanlæg og andre forhold til sikring af, at plangrundlaget overholdes.

Sådan klager du over kommunens afgørelser om arealanvendelse

Hvad kan man klage over?
I henhold arealforordningens § 24 kan kommunens afgørelser om forhold, der er omfattet af forordningen, påklages til Landsstyret. Du kan altså kun klage, hvis sagen vedrører arealforhold, og det er kommunen, som har truffet afgørelsen. Du kan ikke klage i sager vedrørende det åbne land, hvor Landsstyret er arealmyndighed, men du kan anmode om at få en sag genoptaget.

Hvem kan klage?
For at klage over en kommunal afgørelse om arealforhold skal du være part i sagen, dvs. du skal have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Du er naturligvis part, hvis afgørelsen vedrører din egen arealtildeling eller ansøgning om arealtildeling. Du er også part, hvis afgørelsen vedrører din nabo eller genbo og påvirker din ejendom foreksempel med hensyn til udsigts- eller tilkørselsforhold. Endelig kan du være part i en sag, hvis din ejendom ligger i samme lokalplanområde som det areal, sagen omhandler, og kommunens afgørelse danner præcedens i lokalplanområdet.

Hvornår kan du klage?
Hvis du bliver nabohørt som led i kommunens sagsbehandling, kan du gøre indsigelse, men ikke klage. Det er først, når kommunen har truffet afgørelse i sagen, at du kan klage. Endvidere skal du klage inden udløbet af klagefristen, som er 2 måneder fra meddelelsen om kommunens afgørelse er modtaget. Hvis kommunen har begået en sagsbehandlingsfejl med det resultat, at du ikke er blevet opmærksom på afgørelsen, vil du kunne klage selv om klagefristen er udløbet.

Hvordan klager du?
Din klage skal altid indgives til kommunen, som videresender den til Landsstyret sammen med oplysning om sagens gang ved kommunen. Der er ingen krav til klagens udformning. Du kan i princippet klage mundtligt, men det må anbefales, at klage skriftligt, så du kan sikre dig, at de konkrete klagepunkter fremgår klart.

Hvordan behandles din klage?
Myndigheden for Landsstyrets behandling af klager over kommunale afgørelser om arealforhold er henlagt til Fysisk Planlægning under Direktoratet for Miljø og Natur.

Når kommunen har fremsendt din klage, er klagemyndighedens første opgave at tage stilling til spørgsmålet om klageberettigelse, det vil sige, om klagen vedrører arealforhold, om klager er part i sagen og, om klagefristen er overholdt. Det, at din klage er berettiget, siger altså ikke noget om, hvorvidt du kan få medhold i klagen. Det siger derimod kun, at klagemyndigheden skal behandle klagen.

Samtidig tages der stilling til spørgsmålet om klagen skal have opsættende virkning. Klagemyndigheden kan således beslutte at tillægge en klage opsættende virkning med den betydning, at en allerede meddelt tilladelse ikke må udnyttes. Det betyder som regel, at et byggeri enten ikke må igangsættes eller skal standses, fordi en hel eller delvis gennemførelse af byggeriet ellers vil forringe myndighedens mulighed for at træffe en afgørelse om klagen ved fysisk lovliggørelse, hvilket vil sige tilpasning eller nedrivning af et byggeri. 

Herefter sikrer rekursmyndigheden den tilstrækkelige oplysning af sagen og udfærdiger en sagsfremstilling med angivelse af den forventede afgørelse om klagen. På baggrund heraf gennemføres partshøring, hvor sagens parter får mulighed for at fremkomme med bemærkninger til myndighedens opfattelse af sagen.

På grundlag af partshøringssvarene træffer rekursmyndigheden afgørelse om klagen. Afgørelsen ledsages af en begrundelse.