Medlem af Naalakkersuisut
Jens B. Frederiksen
Departementet for for Boliger, Infrastruktur og Trafik
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 909
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
Mobil: (+299) 58 76 06
Telefax: (+299) 34 54 10
Email: aan@nanoq.gl
Der er tale om 6 punkthuse der er under opførelse af firmaet Permagreen. Hvert hus indeholder 14 boliger fordelt med 6 stk. 2 rums på ca. 62 kvadratmeter og 8 stk. 3 rums på ca. 78 kvadratmeter.
Boligerne opføres i Pisissia i Qinngorput bydelen i Nuuk. Halvdelen af boligerne vil kunne indflyttes i 2011 og resten i 2012. Prisen for det nøglefærdige byggeri pr. kvadratmeter er på 19.545 kr. og skal først betales når boligerne overtages ved deres færdiggørelse.
»De nuværende lejere i Blok P vil have fortrinsret til de nye boliger. De vil blive tilbudt boligerne som lejeboliger men Naalakkersuisut vil ikke stille sig i vejen for at lejerne kan overtage dem som ejerboliger til markedspris«, siger medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen.
I øvrigt vil samtlige lejere i Blok P i løbet af efteråret 2010 og foråret 2011 modtage besøg fra boligkonsulenter, der vil udfærdige individuelle handlingsplaner sammen med de enkelte lejere. Det drejer sig blandt andet om økonomisk rådgivning, boligrådgivning og hjælp til at videreformidle lejernes ønsker.
Huslejen i de nye boliger forventes at være på ca. 5.150 kr. for 3 rums boligerne og ca. 4.100 kr. for 2 rums boligerne.
Namminersorlutik Oqartussat, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl