nanoq Nanoq
GrønlandskDanskEnglish
  • Inatsisartut

Naalakkersuisut har fokus på ligestilling

For yderligere oplysninger kontakt:

Ministersekretær for Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender

Conny Rasmussen

Departementet for Sociale Anliggender

Imaneq 4
Postboks 1015
3900 Nuuk 

Telefon: (+299) 34 50 00
Telefax: (+299) 34 66 66
Email: cora@nanoq.gl


I Naalakkersuisut er ligestilling og kvinders position i samfundet et fokusområde. Derfor er Naalakkersuisut også opmærksom på, at bestyrelser i fremtiden i højere grad skal inkludere kvinder. I Naalakkersuisut besidder kvinder 4 ud af 9 poster, mens 5 ud af 9 departementschefer i centraladministrationen er kvinder.


Manglen af kvinder på topposter i Grønland vidner om et talentspild, der ikke er råd til, når man som samfund ønsker at øge sin konkurrenceevne og velstand. Samtidig er det kun få mænd, der vælger traditionelle kvindefag som f.eks. pædagog eller sygeplejerske, selvom der her er mangel på arbejdskraft.


Ligestilling i 2010 handler dog om langt mere end antallet af kvinder på topposter, men også om lige vilkår og rettigheder – og om at skabe mere kompetence og fleksibilitet i samfundet.


Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, der også er ansvarlig for ligestillingsområdet, skulle i dag have deltaget sammen med Borgmester Asii Chemnitz Naarup ved Tele Post Filatelias udgivelse af et særligt frimærke, der markerer 100 årsdagen for kvindernes internationale kampdag. Pga. vejret sidder Maliina Abelsen dog fast i Kulusuk, hvor hun afventer besøg fra den nye danske socialminister Benedikte Kiær i morgen tirsdag.


Den 8. marts 2010 er det 100 år siden, kvindernes internationale kampdag blev stiftet, og i 1911 blev dagen for første gang fejret i Tyskland, Danmark, Østrig og Schweiz. Siden dengang er kvindernes kampdag blevet en stor, international begivenhed, der bliver fejret over store dele af verden.


I dag - hundrede år efter stiftelsen af kvindernes internationale kampdag - handler ligestilling ikke længere kun om kvinders rettigheder, men om at fremme væksten og velfærden i samfundet ved at drage fordel af alle talenter og ressourcer. Det er derfor vigtigt, at hele samfundet er involveret sig i ligestillingsdebatten.


Til top

Sidst opdateret : 08.03.2010

Sideansvarlig : Aqissiaq Mathiassen

Grønlands Selvstyre, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail:  info@nanoq.gl