Tale ved Vestnordisk Råds Årsmøde i Tasiilaq

Vestnordisk Råds Årsmøde. Tasiilaq 24. august 2010.

Indlæg ved medlem af Naalakkersuisut for nordiske anliggender Palle Christiansen.

Herr Formand

Kære medlemmer af Vestnordisk Råd

Kære gæster.

Som medlem af Naalakkersuisut for nordiske anliggender har jeg fornøjelsen at fremlægge vores syn på det politiske arbejde, som vi står overfor i Vestnorden og i vores nærmeste omgivelser.

På regeringsside har vi et udmærket samarbejde mellem de 3 lande i Vestnorden. De foregår både bilateralt og i forbindelse med vores deltagelse i det nordiske samarbejde.

I det nye Naalakkersuisut gjorde vi det, at vi sidste år - for første gang - fremlagde en samlet strategi for vores deltagelse i det det nordiske samarbejde, og jeg var meget glad for, at den blev positivt modtaget af Inatsisartut.

Strategien bygger på 4 hovedprincipper.

· For det første skal vi fra grønlandsk side markere os i det politiske samarbejde i Norden

· For det andet skal vi vise, at vi er ansvarlige samarbejdspartnere overfor vore naboer

· For det tredje skal samarbejdet bygge på en aktiv dialog med de folkevalgte i parlamenterne

· For der fjerde skal det nordiske samarbejde anvendes til at fremme grønlandske interesser i Norden.

Disse principper er vores overordnede ledetråd, når vi indgår i det konkrete samarbejde i de forskellige nordiske fora.

I regi af Nordisk Ministerråd har Færøerne og Grønland formået at fastholde de prioriteringer på det arktiske og det nordatlantiske i det danske formandskabsprogram, som Island lagde grundstenen til i sit program sidste år. Færøerne har stået for hele Fiskeriafsnittet i programmet for 2010, og det sidste af 3 store arrangementer med havet, fiskeriet og miljøet som tema afholdes i begyndelsen af september i Torshavn.

For Grønlands vedkommende har vi særligt haft fokus på det arktiske. Det har ikke mindst været opfølgningen af den dialog med EU om arktiske spørgsmål, som Nordisk Ministerråd startede under det svenske formandskab i 2008 i Ilulissat. Der blev i maj måned afholdt en konference i København med temaet : Arctic – Changing realities. Dette vil blive fulgt om af en workshop i Bruxelles til efteråret, hvor forskellige ministerråd vil pege på konkrete arktiske samarbejdsprojekter mellem Nordisk Ministerråd og EU. Som det ser ud nu, bliver der tale om spørgsmål indenfor miljø, havressourcer, forskning, energi og sundhed mv.

Men det danske formandskab for Nordisk Ministerråd har også resulteret i en række konferencer og møder i Grønland. Det gælder bl.a. både kultur-, erhvervs-, energi- og ligestillingsområdet.

Den danske og grønlandske miljøminister inviterede i fællesskab deres arktiske kolleger til Ilulissat, således at man kunne få startet dialogen om behovet for eventuel særlig beskyttelse af visse dele af det arktiske havområde.

Et andet vigtigt emne har været udviklingen af samarbejdet med Nordens naboer i vest. Vi i Vestnorden er Nordens naboer til Kystcanada og Nunavut. De er vigtige naboer og medspillere i mange af de spørgsmål, som vi må forholde os til i vores lande.

Det gælder både i spørgsmålet om levende ressourcer, miljøspørgsmål og olie-, gas- og mineralressourcer.

Her skal man huske, at det nordiske nabosamarbejde tog afsæt i det tidspunkt, hvor de baltiske lande genvandt deres frihed. Efterfølgende har man fået et fast nabosamarbejde med både disse lande og Rusland. Fra vores side har vi i mange år argumenteret for, at Norden har naboer til andre sider end mod øst. Det har taget lang tid at få det nordiske system til i praksis at anerkende, at Norden har naboer ”hele vejen rundt”, men nu ser der ud til at være lys forude.

Grønland deltog i de møder, som blev afholdt af det islandske formandskab i Nordisk Ministerråd i december måned, hvor generalsekretær Halldór Ásgrímsson mødtes med den canadiske udenrigsminister Cannon for at lægge politisk vægt bag ved ønsket om udviklingen af konkrete samarbejdsprojekter mellem Norden og Canada.

Nordens Institut i Grønland (NAPA) har i mange år haft et samarbejde med Canada, og også Nordatlantsamarbejdet (NORA) har i de seneste år været optaget af at skabe kontakter, der kan udvikle sig videre til konkrete samarbejdsprojekter til gavn for både erhvervsliv og miljø. De kommende års udvikling understøttes af, at det for første gang i 2009 lykkedes at få afsat en mindre pulje penge på Nordisk Ministerråds budget, som kan anvendes til konkrete initiativer overfor Canada. Denne udvikling er blevet mulig i kraft af en fælles vestnordisk indsats i Nordisk Ministerråd.

Samarbejdsministrene har netop igangsat et udredningsarbejde, der skal komme med forslag til, hvorledes nabosamarbejde med Canada kan konkretiseres. Fra vores side lægger vi i denne proces vægt på, at NORAs kompetencer og placering udnyttes, og at NORA vil blive styrket således, at man her kan løfte deres del af opgaven.

Samarbejde med naboer og andre lande kan også være en vigtig inspirationskilde til arbejdet med de problemstillinger, man står overfor hjemme. Grønland har i to omgange – og senest i 2008 sammen med den andre lande i Norden - være medunderskriver på en nordiske statsministerdeklaration om Bæredygtig Udvikling.

For at få inspiration til det videre arbejde afholdt vi i februar i år et Nordisk seminar i Katuaq i samarbejde med Nordisk Ministerråd. Her fik vi gode ideer til vores eget arbejde, bl.a. fra Bhutan, som arbejder med de samme spørgsmål, men i en anden kulturkreds. Fra min finske samarbejdsministerkollega fik vi et oplæg om arbejdet i den finske nationalkommission for bæredygtig udvikling. Dette vil nu blive brugt i vores videre nationale arbejde, og det er min ambition, at vi kan have en samlet strategi for Bæredygtig Udvikling i Grønland i 2012,. dvs. 20 år efter FN deklarationen fra Rio om samme emne. Derved får vi en overordnet ramme for de regionale udviklingsplaner, som vi i øjeblikket har under udarbejdelse.

Det er også i år, at der i kraft af det nordiske samarbejde har været mulighed for at deltage ved Den nordiske Dag på Verdensudstillingen i Shanghai. Det foregående landsstyre havde ikke prioriteret deltagelse i Verdensudstillingen, men i kraft af det nordiske samarbejde lykkedes det alligevel ved denne lejlighed at markere Grønland, som en del af det regionalpolitiske samarbejde i Norden.

Der er i dag en overflod af informationer om snart sagt alle spørgsmål, men kun en begrænset tid til at forholde sig til dem. Derfor er det vigtigt, hvad der bliver sat på dagsordenen til diskussion. På dette område har Vestnordisk Råd i særlig grad vist sin berettigelse ved at sætte temaer på dagsordenen, som de tre lande skal forholde sig til. Enten sammen eller i andre internationale fora.

På temakonferencen i 2008 i Torshavn blev der sat fokus på søsikkerhed og redningsberedskab i Nordatlanten, og dette emne blev fulgt op af Island i deres formandskabsprogram i Nordisk Ministerråd sidste år, hvor man igangsatte arbejdet med at skabe et Risikokort over Nordatlanten. Formålet er, at denne kortlægning skal danne grundlaget for et systematisk beredskab i tilfælde af miljøkatastrofer til søs. Projektet forventes som planlagt færdiggjort i slutning af dette år.

Temakonferencen i år om fiskeriets situation i de vestnordiske lande er et andet eksempel på, at Vestnordisk Råd formår at bringe et meget varmt emne op til debat, således at vi kan inspireres og lære af hinandens erfaringer, når vi nationalt skal træffe beslutninger i dette politisk komplicerede spørgsmål.

På den anden side skal man være opmærksom på, at en række nye samarbejdsinitiativer ofte kræver både økonomiske og personel ressourcer. De økonomiske omstændigheder, vi lever under i disse år, gør, at det er ekstremt vanskeligt at igangsætte nye samarbejdsområder. På den anden side er det min erfaring, at der sker ganske meget vestnordisk samarbejde i regi af Nordisk Ministerråd, men det fremtræder selvfølgelig ikke udad til som sådant, fordi det foregår i en anden organisatorisk ramme.

Afslutningsvist vil jeg takke for lejligheden til at deltage i debatten her på jeres årsmøde. Jeg vil udtrykke ønsket om, at I også i fremtiden kan være med til at sætte aktuelle politiske spørgsmål i vores region på dagsordenen, således at vi både får en national og en regionalpolitisk debat om disse emner. Viden og diskussion er de nødvendige skridt på vejen mod fælles resultater.

Tak for ordet.