Besøget betragtes som et orienteringsbesøg, hvor ambassadøren har ønsket at mødes med Landsstyret og hjemmestyrets administration samt organisationer m.v.. Programmet omfatter besøg og møder i både Sisimiut og Nuuk.
Besøget, der arrangeres i samarbejde med Udenrigsdirektoratet, skulle oprindeligt have fundet sted i efteråret 2005, men grundet landstingsvalget i november blev besøget udskudt.
Til orientering for pressen skal det meddeles fra den canadiske ambassades side, at alle canadiske ambassader ikke kan udtale sig til pressen, jf. vedlagte artikel.
Dette indebærer, at der ikke afholdes et pressemøde efter de to møder med henholdsvis Landsstyreformanden Hans Enoksen og Landsstyremedlem Josef Motzfeldt. I stedet vil Landsstyreformanden og Landsstyremedlem Josef Motzfeldt komme med et kort referat af møderne umiddelbart efter deres afholdelse mandag den 27. marts, jf. vedlagte program.
Ambassadøren har indvilliget i, at der efter møderne kan tages billeder med hende.
For yderligere oplysninger kontakt Inuuteq Holm Olsen tlf. 34 51 51.
Bilag
