Oliespildsberedskabsplanen

Cairn Energy’s oliespildsberedskabsplan er udarbejdet sammen med Oil Spill Response Limited (OSRL), som er et af verdens førende oliespildsberedskabsselskaber og er Cairn’s underleverandør af oliespildsberedskabs-udstyr og –services.

OSRL har enheder i Storbritannien, Bahrain og Singapore, foruden permanent tilstedeværelse i Afrika og Indonesien, og er den største internationale organisation med hensyn til bekæmpelse af oliespild. Selskabets globale indsats er bl.a. baseret på dedikerede flyvemaskiner, som er strategisk placeret således at der kan sættes hurtigt og effektivt ind når der skal bringes bekæmpelsesudstyr ud til ulykkesområder, samt når der skal gennemføres overvågningsopgaver.

OSRL har en meget betydelig erfaring med bekæmpelse af oliespild, idet selskabet har deltaget i bekæmpelsen af næsten alle de større olieudslip inden for de sidste 25 år, bl.a. også i oprydningen efter Macondo ulykken i den Mexicanske Golf i 2010. OSRL er således en af verdens absolut førende selskaber inden for oliespildsberedskabsplanlægning og bekæmpelse af olieforurening. Selskabet har ligeledes tidligere erfaring med beredskabsprojekter fra bl.a. havet omkring Sakhalin øen og fra det nordlige Kaspiske hav. OSRL har yderligere opnået erfaring med oliespildsberedskab i Arktisk miljø igennem deres tætte samarbejde med kollegaer fra andre oliespildsberedskabsselskaber såsom Alaska Clean Seas i Beaufort havet, NOFO i Norge og ECRC i Canada. Endvidere rådgiver og træner OSRL British Antarctic Survey som er en af verdens førende miljøundersøgelsescentre og ansvarlig for Storbritanniens videnskabelige aktiviteter i Antarktis.

3-trins beredskab

Cairns og OSRLs beredskab er bygget op til at kunne håndtere meget store oliespild. Olieberedskabsplan beskriver hvilke ressourcer Cairn og OSRL kan indsætte alt efter omfanget af et eventuelt oliespild. Beredskabet til håndtering af oliespild er opdelt i 3 niveauer, henholdsvis Tier 1, 2 og 3 og er som nævnt etableret af Oil Spill Response Limited (OSRL). Klassificeringen af et 3-trins beredskabs- og alarmeringsniveau er internationalt anerkendt og benyttes også af den danske flåde, herunder Grønlands Kommando.

• Ved et mindre spild af olie (Tier 1) har OSRL på boreenhederne eller fartøjerne omkring disse, installeret udstyr, der kan løse opgaven.

• Ved mellemstore udslip (Tier 2) har OSRL i placeret udstyr i Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk til at løse en sådan opgave.

• Ved store udslip (Tier 3) vil udstyr fra OSRL blive mobiliseret fra basehavnen i Southampton, Storbritannien. Kemikalier, udstyr og mandskab herfra vil blive transporteret til Grønland ved hjælp af transportfly. Det er dokumenteret at værst tænkelige respons-tid for Tier 3 udstyr til borelokalitet er 52 timer.

Samarbejde med andre organisationer

Skulle det meget usandsynlige ske at der sker et olieudslip, som kræver endnu flere bekæmpelses-ressourcer, så er der taget højde for denne situation gennem OSRLs samarbejde med 6 store oliespildsberedskabsorganisationer, som sammen med OSRL indgår i det såkaldte Global Response Network (GRN).

Cairn og OSRL’s strategi for et eventuelt oliespild afhænger af mange faktorer såsom vejrforhold og olietypen. Der er følgende bekæmpelsesstrategier:

• Mekanisk opsamling: består i at fjerne olien fra havoverfladen mekanisk. Olien inddæmmes ved hjælp af flydespærrer og pumpes herefter op til en tank ombord på et skib, hvorefter olien sejles til en modtagefacilitet.

• In-situ afbrænding; består i at brænde olien af på havoverfladen. Olien skal inddæmmes ligesom ved mekanisk opsamling, dog med specielle flydespærrer der kan tåle varmen, hvorefter olien antændes.

• Kemisk dispergering: består i at spraye olien med kemisk dispergeringsmiddel. Dispergeringsmidler virker ved at formindske spændingen mellem olie og vandoverflade. Dispergeringsmidlet kan ved korrekt påførsel opløse olien i små dråber som herefter opløses i vandsøjlen. Dispergeringsmidler kan sprayes på olien enten fra vandet eller fra luften.

Hvilken løsning der er den bedste afhænger som sagt af mange omstændigheder, og det er i tilfælde af et oliespild påkrævet at Cairn skal lave en såkaldt Net Environmental Benefit Analysis for at vurdere hvilken bekæmpelsesmetode der vil være bedst i den givne situation, denne analyse samt bekæmpelsesmetoden skal vurderes og godkendes af Råstofdirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i fællesskab.

Oprydning i havis

En af de ting som der er blevet stillet mange spørgsmål til er, hvad gør man hvis der sker et oliespild i havis?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det ikke er tilladt at bore i havis-sæsonen i Grønland. Boringer i Grønland skal stoppe mindst 2 måneder inden havet fryser til, således at der er tid til om nødvendigt at bore en aflastningsbrønd og til at bekæmpe og rydde op efter et eventuelt oliespild.

Skulle det meget usandsynlige ske, at der sker et oliespild og skulle det desuden være sådan, at der er olie tilbage i havet når havisen sætter ind i de nordlige områder, så er planen følgende:

• Fortsætte oprydningen så lang tid som mulig, alt efter havisens omfang og type.

• De seneste års studier viser, at in-situ afbrænding er velegnet til bekæmpelse af oliespild i opbrudt havis fordi isen holder olien samlet, så både antændelse og afbrænding er mere effektiv.

• Det er muligt at fortsætte med mekanisk opsamling af olie i havis op indtil 30% isdække.

• Studier viser, at det er muligt at bruge kemisk dispergering til at bekæmpe oliespild i havis. Olien er længere tid om at forvitre i is fordi den ligger i et tykkere lag (hvorved isen forhindrer spredningen på havoverfladen, fordampningen af olien nedsættes og dermed bibeholdes oliens sammensætning i længere tid) og fordi isens bølgedæmpende effekt nedsætter oliens emulgerings hastigheden.

• Hvis det ikke er muligt at fjerne al olien fra havisen med det samme, vil man genoptage oprydningen så snart isen smelter. På det tidspunkt vil der igen blive sat ind med skibe, fly og udstyret nævnt under Tier 1, 2 og 3 planen.

• Det er vigtigt, at understrege, at i det usandsynlige tilfælde at der skulle ske et oliespild, så vil oprydningen blive igangsat hurtigt og effektivt, og olie vil blive søgt opryddet så hurtigt som muligt. Det er også vigt at understrege, at såfremt der skulle være olie tilbage i havet når isen sætter ind, så vil dette blive overvåget, og oprydningen vil fortsætte når isen er smeltet. Oprydningsaktiviteterne vil fortsætte indtil området er bragt tilbage til en acceptabel stand. I den forstand adskiller et oliespild i Grønland sig ikke fra alle andre steder i verden, herunder den produktion der foregår i de arktiske områder, f.eks. nord for Alaska og nord for Rusland og Norge.

Oil Spill Prevention and Contingency Plan
Exploration Drilling Programme 2011 - Greenland

Sydgrønland 57°-62°N

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_natur/sensitivity_mapping/58_62/atlas_58_62.pdf
 

Vestgrønland 62°-68°N

http://www4.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_natur/sensitivity_mapping/62_68/atlas.pdf
 

Vestgrønland 68°-72°N

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_natur/sensitivity_mapping/68_72/atlas_68_72.pdf
 

Nordvestgrønland 72°-75°N

http://www2.dmu.dk/Pub/FR828.pdf