Den nye hjemmeside er starten på en helt ny kapitel i Nanoq.gl´s historie i og med informationsarkitekturen i den nye er helt anderledes end de tidligere Nanoq.gl udgaver. Fokus i den nye Nanoq er at gøre den så brugervenlig som muligt. Borgerne skal helst hurtigt og effektivt kunne finde de oplysninger de søger. Tilgang til oplysninger kan nu ske gennem emneområder frem for tidligere, hvor Nanoq var opbygget efter Hjemmestyrets organisation. Det fordrede at brugeren på forhånd skulle vide hvilken ressort-område de søgte oplysninger hørte under. Samtidig skal Landsstyret i den nye Nanoq kunne profilere forskellige politiske indsatsområder mere synligt end mulighederne har været med de tidligere Nanoq.gl. udgaver.
Med den nye Nanoq.gl tilstræber vi også at øge åbenheden omkring de lovgivningsmæssige initiativer der tages i Hjemmestyre regi. Høringsportalen er en ny funktionalitet i den nye hjemmeside efter ønske fra Langstinget. Her vil interesserede borgere, virksomheder og organisationer få en digital indgang til lovforslag, samt høringssvar, der i sidste ende har betydning for hver enkelt borgers hverdag. Landstinget har derved med deres glimrende forslag skabt mulighed for at borgerne aktivt kan deltage i lovgivningsinitiativer og dermed også være med til at udvikle vort unge demokrati.
En anden ny funktionalitet er det såkaldte rss-system. Med systemet er det nu muligt for vores brugere at abonnere på nyheder fra Grønlands Hjemmestyre og få dem leveret direkte i deres mail-boks. Det kræver så bare, at brugeren har en rss-læser blandt sine computer-programmer. De nyeste computere har indbygget rss-læsere, ellers kan sådan en downloades fra internettet.
Et andet vigtigt mål med den nye hjemmeside er, at profilere Grønland som en arktisk samfund i en dynamisk udvikling. Det forsøger vi at opnå gennem hjemmesidens moderne og iøjefaldende design, der helst skal vise andet end et naturskønt Grønland. Vi er nemlig et lille folkeslag, der hele tiden er på vej mod nye mål.
Den nye hjemmeside er desværre præget af ”børnesygdomme” fra starten. Nanoq er en af de største hjemmesider i Grønland, om ikke den største. Den har mange sider og hvert et side kan ikke siges at være i optimal stand her ved lanceringen. Især den grønlandske del halter i forhold til den danske del. Det erkender vi. Årsagen er at mange af webmasterne i Departementerne er udelukkende er dansk-sprogede og de grønlandske oversættelser har ikke kunnet følge med i alle tilfælde. Det arbejder vi stærkt på og satser hårdt på at nå op i den nærmeste fremtid.
Landstinget er desværre ikke kommet med i denne ombæring. Landstingets side er ubestridt den største i Nanoq.gl og denne del forbliver foreløbig i den ”gamle Nanoq”. Det samme gælder for menuen lovgivning. En ny lovdatabase er på vej og målet er at være klar med det i indeværende år.
Vi arbejder til stadighed for at forbedre hjemmesiden Nanoq og det gør vi naturligvis i tæt samarbejde med brugerne. Brugerne har hidtil været meget flinke til at gøre os opmærksom på fejl og mangler i Nanoq og vi håber så sandelig, at I vil fortsætte med det – for vi er til for jer.
God fornøjelse med den nye Nanoq.
Emma Kristensen
Informationschef i Grønlands Hjemmestyre
Tusagassiivik – Informationskontoret
Namminersorlutik Oqartussat, Imaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuuk, Telefon: (+299) 34 50 00, Fax: (+299) 32 50 02, E-mail: info@nanoq.gl