Befolkning i Grønland

De ældste kulturer som befolkede landet – sammenfattende betegnet de palæo-eskimoiske kulturer – havde alle deres rødder i den arktiske del af det nordamerikanske kontinent. Fra omkring 1200 e.kr. indvandrer et nyt folk, Inuit, tilhørende thulekulturen, som havde sin oprindelse ved Beringsstrædet mellem Alaska og nordøst Sibirien. Disse indvandrere udgør det eskimoiske ophav til nutidens grønlændere.

Den første indvandring fra øst fandt sted ca. 985 e. kr., da grupper af islandske bønder slog sig ned i nogle af de dybe sydgrønlandske fjorde. Denne bosætning blev dog opgivet i løbet af 1400-tallet.

Pr. 1. januar 2007 var Grønlands samlede befolkningstal 56.648 personer. Af disse var 6.282 født uden for Grønland. Fordelingen i byer, bygder og vejrstationer ser således ud:

47.000 boede i byerne, mens 9.271 boede i bygderne. Omkring 375 boede på de forskellige stationer. Over 15.000 bor i Nuuk, der er landets hovedstad. Det er også her, de fleste danskere bor. Vel omtrent en trediedel af Nuuks befolkning er danskere. Næststørste by er Sisimiut med 6.140 indbyggere, og tredjestørste by er Ilulissat med 4.996 indbyggere. De 3 mindste byer er Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit med hver lidt over 500 indbyggere.

Befolkningskoncentrationen er størst i midtregionen, der også kaldes åbentvandsområdet, nemlig Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommuner. Hér bor cirka 50% af befolkningen. I Diskoregionen, der omfatter Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Ilulissat kommuner, bor omtrent 19%. Den tredjestørste del, cirka 17% af befolkningen, bor i fangerregionen, der omfatter Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit kommuner. Den mindste del af befolkningen, omkring 14%, bor i sydregionen, som omfatter Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq kommuner.

Den grønlandske befolkning fordeler sig stort set ligeligt mellem kvinder og mænd. Blandt danskerne er der et stort overskud af mænd.

Efter stigende ledighed i årene 2000 til 2003 har det økonomiske opsving fra 2004 medført et fald i antallet af ledige. Medioledigheden er faldet fra 1.950 personer i 2003 til 1.541 personer i 2006. Et kendetegn ved ledigheden er, at den primært rammer personer uden en kompetencegivende uddannelse. I 2005 stod gruppen af ufaglærte for 82 procent af landets samlede registrerede ledighed. Antallet af personer, der i 2006 var berørte af ledighed, var i gennemsnit 2.380, hvilket svarer til 8,6 procent af den potentielle arbejdsstyrke.